Salgs- og leveringsbetingelser

Nærværende betingelser gælder for ethvert salg, enhver levering og montering af hvidevarer samt dertilhørende tjenesteydelser udført af HVIDEVAREANPARTSSELSKABET, medmindre andet er skriftligt aftalt. Betingelserne supplerer den til enhver tid gældende danske lovgivning.


1. Aftalegrundlag og tilbuddets gyldighed

  • Acceptfrist: Alle skræddersyede tilbud er gyldige i 5 hverdage fra tilbuddets dato, medmindre andet er skriftligt anført. Efter denne frist bortfalder tilbuddet automatisk, og priser på hvidevarer samt arbejdsløn kan reguleres. Der tages forbehold for trykfejl og generelle fejl i tilbudsmaterialet.

  • Skriftlighed: Aftalen er først bindende, når kunden skriftligt har accepteret det fremsendte tilbud via e-mail eller sms. Kun de specifikke produkter og ydelser, der fremgår af det skriftlige tilbud, er omfattet af aftalen. Mundtlige drøftelser under møder eller over telefonen, som ikke er skrevet ind i tilbuddet, er ikke bindende.


2. Fordeling af ansvaret for mål og dimensioner

  • Når vi har foretaget opmålingen: Vi bærer ansvaret for, at produktets ydre indbygningsmål passer til de synlige, fysiske rammer på besigtigelsestidspunktet. Vi hæfter dog ikke for skjulte forhindringer, f.eks. skjulte rørføringer, el-installationer bag vægge eller inventar, skæve gulve bag eksisterende elementer eller ulovlige eksisterende installationer. Eventuelt ekstraarbejde som følge af skjulte forhold afregnes særskilt.

  • Når aftalen indgås uden vores opmåling (via e-mail eller telefon): Kunden bærer det fulde ansvar for, at de oplyste mål, nicher og pladsforhold er korrekte, og at det bestilte apparat fysisk kan indbygges og transporteres ind på installationsstedet. Kan produktet ikke monteres på grund af forkerte mål, faktureres opgaven som en forgæves montering, og kunden afholder selv omkostningerne til ombytning og returfragt.


3. Leveringsforhold og transportveje

  • Levering til kantsten: Varen leveres til nærmeste hoveddør i gadeplan, som kan tilgås uhindret med en sækkevogn. Ved etageejendomme stilles varen på gaden udenfor.

  • Levering inklusive indbæring: Chaufføren bærer produktet ind til det første rum i kundens hjem. Ved etageejendomme kan indbæring af to personer mod ekstra betaling være nødvendig.

  • Vanskelige adgangsforhold: Kunden har pligt til inden levering at oplyse om vanskelige adgangsforhold, f.eks. vindeltrapper, snævre passager, høje løft, stejle trapper eller opgaver, der kræver mere end én person. Prisen for sådanne specialopgaver aftales individuelt ved købet. Oplyses de faktiske forhold ikke på forhånd, kan opgaven ikke altid gennemføres, og kunden vil i så fald blive faktureret for forgæves kørsel eller montering.

  • Afdækning af gulve: Sækkevognens hjul kan medbringe småsten og skidt. Kunden bedes afdække sarte gulve og værdifulde møbler inden leveringen. HVIDEVAREANPARTSSELSKABET gør alt for at behandle kundens hjem med omhu, men bærer ikke ansvaret for ridser eller skrammer på uafdækkede gulve eller overflader, som skyldes almindelig, nødvendig transport af tunge hvidevarer.


4. Betingelser for montering og tilslutning

  • Eksisterende installationer: Alle el-, gas- og VVS-installationer skal være lovlige, funktionsdygtige og synlige, inden monteringen kan påbegyndes. Vi monterer til den eksisterende installation uden udskiftning af faste slanger, ledninger og stik og benytter de installationsdele, der medfølger produktet. Udskiftning til 3- eller 5-benet stik kan dog udføres efter behov.

  • Uhindret adgang: Kunden skal sørge for uhindret adgang til installationsstedet, f.eks. ved at tømme skabe under vasken inden ankomst.

  • Medfølgende udstyr og tilkøb: Vores montører medbringer ikke altid et fuldt lager af reservedele. Særlige behov skal som udgangspunkt afklares ved købet. Bemærk følgende standarder:

  • Emhætter: Leveres som standard uden slanger eller rør, som skal tilkøbes separat. Ved tilslutning til stikkontakt kræves typisk en jordforbindelsesadapter, som er tilkøb.

  • Komfurer og kogeplader: Ledninger og stik medfølger som udgangspunkt ikke som standard fra producenten og skal tilkøbes separat. Særlige VVS- og installationsforbehold:

  • Tilkalket Ballofix eller stophane: En tilkalket stophane kan i sjældne tilfælde knække eller blive utæt ved betjening. Kunden opfordres til at kontrollere funktionen inden besøget. Udskiftning heraf kræver en autoriseret VVS-installatør og er ikke omfattet af monteringen.

  • Aquastop: Vandhanen skal være hævet mindst 30 cm over gulv eller skabsbund. Ved opvaskemaskiner skal der være et hul på mindst Ø10 cm nederst i siden af skabet ind mod nichen.

  • Vand og afløb: Der skal være en fungerende vandhane med kontraventil og udvendigt gevind (½" eller ¾"). Fast afløbsrør til vask skal være mindst Ø30 mm, og tilslutning skal ske mellem 60 cm og 90 cm over gulv. Forlængelse af slanger ud over 1,5 meter afregnes som ekstraarbejde.

  • Undtagelser: Boring af huller, udskæring i inventar samt fugning og limning af kogeplader er generelt ikke omfattet af standardmontering. Montering af gasprodukter skal altid udføres af en autoriseret gas- og vandmester.


5. Aflysning, forgæves kørsel og bortskaffelse

  • Aflysningsfrist: Ændring eller aflysning af en aftalt leverings- eller monteringsaftale skal ske senest kl. 12.00 hverdagen før den aftalte dato.
  • Genkørsel (levering): Hvis der ikke er nogen på adressen til at modtage varen, og der ikke er indgået skriftlig aftale om, at varen må stilles, tages varen med retur. Ny levering faktureres som en genkørsel til 500 kr. ekskl. moms.
  • Forgæves montering: Hvis monteringen ikke kan gennemføres på grund af manglende klargøring, ulovlige, defekte eller utilgængelige installationer, forkerte indbygningsmål (hvor kunden selv har målt op) eller for sen aflysning, faktureres kunden for en forgæves montering. Prisen er 500 kr. ekskl. moms.
  • Bortskaffelse av brugte hvidevarer: Ved tilkøb af bortskaffelse skal det gamle produkt være afmonteret, helt tømt for indhold og hygiejnisk og sanitært forsvarligt at håndtere inden afhentning, medmindre andet er aftalt. Ved kantstenslevering skal kunden selv have båret produktet ud til gadeplan.


6. Fortrydelsesret og undtagelser

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos HVIDEVAREANPARTSSELSKABET. Fortrydelsesperioden udløber 14 dage efter den dag, du modtager din vare fysisk. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber perioden fra den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse. Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os klar og tydelig besked via e-mail, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Du kan ikke fortryde blot ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os besked.

  • Udførte tjenesteydelser og montering: Hvis du har givet samtykke til, at monteringen eller servicen skal påbegyndes inden for fortrydelsesfristens udløb, og du efterfølgende fortryder, skal du betale et beløb, der står i forhold til den del af ydelsen, som allerede er leveret.Udførte tjenesteydelser og montering: Hvis du har givet samtykke til, at monteringen eller servicen skal påbegyndes inden for fortrydelsesfristens udløb, og du efterfølgende fortryder, skal du betale et beløb, der står i forhold til den del af ydelsen, som allerede er leveret.
  • Varens stand og værdiforringelse: Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Hvis hvidevaren har været monteret, tilsluttet eller taget i brug, betragtes den som brugt, hvilket i de fleste tilfælde vil medføre en væsentlig eller fuldstændig værdiforringelse (0 kr. i returværdi).Varens stand og værdiforringelse: Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Hvis hvidevaren har været monteret, tilsluttet eller taget i brug, betragtes den som brugt, hvilket i de fleste tilfælde vil medføre en væsentlig eller fuldstændig værdiforringelse (0 kr. i returværdi).
  • Returomkostninger: Du skal selv afholde de direkte omkostninger i forbindelse med returnering af varen, herunder udgifter til fragtmand og eventuel afmontering.Returomkostninger: Du skal selv afholde de direkte omkostninger i forbindelse med returnering af varen, herunder udgifter til fragtmand og eventuel afmontering.

Særlige undtagelser:

  • Gratis opmåling og konsulentbesøg: VI tilbyder gratis opmåling og rådgivning på din adresse som en service. Da ydelsen er gratis, kan der ikke kræves økonomisk godtgørelse eller refusion for selve besøget. Selvom opmålingen er foretaget gratis på din adresse, gælder den almindelige fortrydelsesret for efterfølgende køb af standardvarer, jf. betingelserne for returfragt og værdiforringelse nedenfor.
  • Specialfremstillede varer: Der ydes ingen fortrydelsesret på varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter dine specifikke mål og instruktioner, eller som gives et tydeligt personligt præg (f.eks. tilpasning af moduler, slanger eller speciallakering af hvidevarer udført på baggrund af opmålingen). Fortrydelsesretten bortfalder fuldstændigt, når produktionen eller tilpasningen igangsættes med dit forudgående samtykke.


7. Skaffevarer og returnering

Standard hvidevarer, som bestilles specifikt hjem til dig fra en grossist eller producent (skaffevarer) på baggrund af en opmåling, er omfattet af den almindelige fortrydelsesret, medmindre de er specialtilpasset som beskrevet i punkt 6.

Ved returnering af sådanne varer gælder følgende kontante økonomiske vilkår:

  • Returfragt: Du skal selv afholde alle direkte udgifter i forbindelse med varens returfragt. Da hvidevarer er tunge og kræver specialtransport med fragtmand, skal du forvente væsentlige fragtomkostninger ved en returnering – dette udgør minimum 500 kr. pr. vare. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og hæfter for, at varen er pakket forsvarligt ind under retursendingen.
  • Værdiforringelse og brudt emballage: Varen skal returneres i original, uåbnet og fuldstændig intakt emballage. Hvis emballagen (pap, bånd eller beskyttelsesplast) is brudt eller beskadiget, betragtes varen som værdiforringet. Da vi ikke har eget lager, medfører brudt emballage, at varen ikke kan sælges som ny. Brudt emballage udløser derfor en værdiforringelse på minimum 30% af varens købspris, som modregnes i din tilbagebetaling. Hvis varen derudover har været monteret, tilsluttet strøm/vand eller har tegn på brug, vil værdiforringelsen udgøre op til 100% af varens pris, hvorved hele returbeløbel bortfalder.
  • Tilbagebetaling af købsbeløbet: Hvis du fortryder dit køb rettidigt, og varen returneres i ubrugt stand i intakt originalemballage, tilbagebetaler vi varens købspris (fratrukket eventuel værdiforringelse). Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremvist dokumentation for at have returneret den.


8. Ansvarsbegrænsning og reklamation

  • Indirekte tab: HVIDEVAREANPARTSSELSKABET påtager sig intet ansvar for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller øvrige indirekte tab som følge af forsinkelser eller produktfejl, i det omfang gældende dansk ret tillader en sådan begrænsning. Ved erhvervskøb (B2B) er ethvert ansvar for indirekte tab og driftstab desuden fuldstændigt udelukket.
  • Hæftelse og transportskader: Alle varer kontrolleres for synlige transportskader inden overlevering til montøren. HVIDEVAREANPARTSSELSKABET hæfter kun over for kunden for fejl og skader opstået som direkte følge af uagtsomhed under den udførte monteringsopgave, og eventuelle berettigede erstatningskrav håndteres via virksomhedens erhvervs- og ansvarsforsikring.
  • Reklamation over montering: Eventuelle reklamationer vedrørende fejl ved levering og montering skal meddeles skriftligt til HVIDEVAREANPARTSSELSKABET senest 60 dage efter endt levering og montering.